Side:Sacher-Masoch - Jødiske fortællinger, 1881.djvu/81

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

69

af blød, hvid Sne og inddyssede det for bestandig i Slummer.

Da Cipre stod for Retten, sagde hun: „Jeg begik allerede en stor Synd da jeg elskede en Kristen, jeg vilde ikke, at Barnet skulde leve som en bestandig Anklage mod mig.“

Det var hendes hele Retfærdiggørelse.

Dommerne forstod hende ikke, de kunde ikke forstaa hende.