161
Fru Kamp sig imellem dem, og nu kom Gruppen til at bestaa af tre, der slyngede sig om hverandre, saa det var vanskeligt at skjelne, hvilke Lemmer der tilhørte hver af dem.
Den gamle Apotheker kløede sig i sin ene Bakkenbart var lidt forlegen ved Situationen og opdagede Vinkaraffen paa Bordet. Det var et Middel til at faa det Filteri løs. Han skjænkede i fire Glas, rømmede sig og sagde med patriarkalsk Alvor, tænkende paa Professor N. P. Nielsen som værdig Paterfamilias, og sagde:
— Altsaa en Skaal for de Nyforlovede! Kom saa og drik den!
Bundtet løste sig. Fru Kamp sagde forpustet:
— Skulde den ikke drikkes i Cham….?
— Jo, jo, jo, jo! sagde Apothekeren.
Fru Kamp gav sine Ordrer. Champagnen kom.
— Sig Noget, Pramman! sagde Fru Kamp.
Apothekeren var ellers en yndet Bordtaler. Men i Dag kunde han ikke sige et Ord. Da Fru Kamp gjentog sin Opfordring, sagde han gnavent:
— Respekter dog min Sindsbevægelse, Agathe!
Brinckmann nærmede sig ham igjen med udbredte Arme. Kancelliraad Pramman afværgede nu Kjærtegnet ved at tage Champagneflasken i Haanden og sige:
S. Schandorph: Det gamle Apothek.
11
