189
havde han sikkert ikke sparet hende for sit frivole Indfald.
Der skulde være en lille Frokostmiddag i Kapellanboligen strax efter. Apothekeren havde havt en Kurv fin Vin med i Magasinet paa sin Wienervogn, og Fru Kamp havde mange gode henkogte Sager: Østers og Asparges, Champignons og Oliven o. s. v. o. s. v. med sig. Kancelliraaden var sulten og glædede sig til en Middag i den kjønne Havestue med Udsigt til Haven og den Horizonten sluttende violette Skov. Det var allerede en haard Prøve for hans Taalmodighed at blive opholdt af alle de hilsende og haandtrykkende, lykønskende og anerkjendende Menighedsmedlemmer, som fyldte Kirkens Midtergang og fylkede sig sammen ude paa Kirkegaarden. Havde de to gamle Herrer, Provsten og Sognepræsten, der ilsomt skyndte sig gjennem Mængden, ikke efter hans Opfattelse været saadan to gamle Tørvetrillere, havde han gjerne fulgt dem, i Stedet for at fryse og lugte alt det Vadmel og al den Tørverøg fra mandlige og kvindelige Menighedsmedlemmer. Han blev madgnaven og sagde til Fru Kamp:
— De Fruentimmer har s’gu ikke holdt Bryllupsklædningen proper.
Han var som i Almindelighed gamle Vittighedsjægere bleven hængende i sit første Indfald
