14
er en poetisk Natur, saa skulde jeg have lavet en Ode … en … Elegi … et Distikon … eller hvad Fanden de kalder det … jeg bryder mig ikke om Kategorier og Terminologier … Og … Vrøvl! … men saa skulde den Sommermiddag i Haven være bleven uforgængelig i mit kjære Fædrelands Literatur!
Der var ingen egentlig Strid mellem Fru Kamp og Kancelliraad Pramman angaaende Fannys Opdragelse. Naar Fru Kamp holdt igjen mod Apothekerens lyriske Apostrofer til sin Sønnedatter, blev Kancelliraad Pramman en moden Filosof og sagde:
— Det er et godt modererende Element mod min ungdommelige Begejstring. Syre og Base skal indgaa Forening. Jeg er lykkelig … og Fanny er og skal blive endnu lykkeligere. Og hvor er det rart, at Tanten kan være hendes Lærerinde indtil videre!… Saa bliver hun fri for Skolegang hos den Frøken Lorenzen … det Dyr, som er Grundtvigianer og endda skjæv i Ryggen! Uh, hvor det er mørsomt at grine ad Byfogdens og Postmesterens og Toldforvalterens Madamer, naar de med Bekymring spørger, om ikke Fanny skal i Skole? Hi, hi, hi! Lur den gamle Apotheker! Mesdames … hun skal komme i Skole. Og jeg skal gjøre en epokeagtig Skandale i dette Filisterhul … med Tiden. Gud ske Lov, at Vorherre … eller det Absolute … har
