251
— Bravo! Det beviser, at Du er en ægte poetisk Natur …. en ægte Kvinde!
— Og i de Religioner, jeg har gjort lidt Bekjendtskab med, ser jeg, at bag Billederne ligger store Sandheder og Skjønheder gjemt. Det er de ædleste Tanker, de forskjellige Nationer har kunnet tænke, og dem bar de klædt paa, som det var dem naturligt.
— Kjære, yndige Fanny! Du har jo ligesrem filosofisk Talent … Aa det er kedeligt, det har jeg slet ikke. Aa, Fanny! Du vil blive meget sikkere i Kristendommen end jeg. Du vil oparbejde Dig til den; Du vil stige fra Klarhed til Klarhed. Læs og gransk, min søde Pige, mens jeg arbejder praktisk! Naar Du saa om et Aars Tid … eller, varer det længere … det kan ogsaa være det samme . . men, naar Du saa staar paa den høje Tinde, omstraalet af Naadens Sol, saa rækker Du mig en Haand, og vi skal favnes i det rene Lys paa Bjergets højeste Kam — — . . Herre Gud! Stakkels Renan! Aa, jeg har saa ondt af Fritænkerne, jeg kan ikke harmes paa dem som saa mange andre Præster og kalde dem Djævelens Børn. Nej, det er Guds lidt uvorne Børn, men uvorne Børn er saamænd tidt de mest begavede. Det liar jeg erfaret, mens jeg læste i de kjøbenbavnske Skoler. Jeg er vis paa, Naaden venter kjærlig paa de ærlige Granskere, og, griber den dem ikke i Livet, saa er
