Spring til indhold

Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/323

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

313

Tros- og Verdensproblemer? Er det ikke en storartet Affektation for en Materialist i en Ravnekrog at kludre sig igjennem en svær Filosofi eller lade sig svinge let og bedaarende fra den ene literære Periode til en anden, at lade sig præsentere for den ene Poet efter den anden fra alle de store Kulturlande uden at kunne læse Vedkommende, og saa bukke for ham med Agtelse, uden at forstaa ham?

Nej — Urtekram og Droguerivarer … betale Enhver Sit og saa ….

Ja — og saa?

Det tomme Rum frembød sig for den unge Materialist. Han tænkte paa sit ensomme Portkammer, hvor, trods Æskers, Daasers og Tønders forudsatte Tæthed, Indholdets Lugt oppe fra Hylderne dog svævede hen over hans lille tyndbenede Jernseng. For han maatte gjøre sit Sovekammer til et Reservelager. Han havde mange Gange søgt at drømme vaagen, naar han kom i Seng, men han havde troet at lugte Ansjoser og fundet, at denne Lugt frembragte Asthma hos Drømmenes flagrende Elverpiger. Saa havde Vismann sovet fra deres mat begyndende Dans.

Det tomme Rum! Ja saa skulde det fyldes paa anden Vis. Der var nu Gjæstgivergaarden! Han forskrev selv Vin til Gjæstgiveren. Og der var jo en meget ordentlig Marsalla Madera.