Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/33

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

23

De fem sex andre unge Piger stak Hovederne sammen som Faar, naar noget Uvant rykker imod dem, da han ganske langsomt og skjødesløst bevægede sig ned ad Trappen og standsede midt paa den for at tænde sig en Cigar.

Følelsen hos de unge Piger var vel en Blanding af lidt Forargelse over kans «Négligence» og en vis Ærefrygt for den. Denne midaldrende Herre med halv faderlig humoristisk Holdning over for disse «Smaapiger», hans halv kourtiserende Koketteri gjennem de sammenknebne Øjne uden Bryn og dito Læber bag det svagt bølgende Overskjæg imponerede dem i Grunden, eggede dem, gav dem Lyst til at gætte paa, hvad han egentlig var for en Slags Mand. Det havde de tidt gjort i fortrolige Sammenkomster, men efter gjentagne fortvivlede Forsøg havde de altid maattet opgive at finde en Formel for Kaptejn Fricks Væsen, efterat den ene havde givet sit, den anden sit Adjektiv til bedste, som alle bleve forkastede under en kort Surmulen fra hvert Adjektivs Forfatterinde.

Kaptejn Frick gav sig god Tid. Han havde i Almindelighed god Tid, thi han var nu Kaptejn i Forstærkningen efterat være falden for Aldersgrænsen som Premierlieutenant i Linien og laa i Garnison, hvis man kan kalde det saa, i Kjøbstaden.

Endelig naaede han ned i den lyse Pigeflok,