327
— Hun er syg. Men man gider jo ikke spørge den Doktor, vi har. Han siger jo altid om os Damer, at vi er hysteriske, tror aldrig, vi kan fejle andet … Hm … hvem taler hun nu med i Korridoren? … Det er den Bondekone, der boede lige over for stakkels Brinckmanns Hus. Gud véd, hvad de har for sammen?
Det var heller ikke godt at vide, hvorfor Fanny saa gjerne saâ Kristen Povlsens Kone. Hun vidste det vel knap selv. Men hun bad hende altid indtrængende snart at komme igjen, sørgede for, at hun fik udmærket Kaffe eller Chokolade med fint Brød til. Med faa indbydende Bemærkninger eller Spørgsmaal fik hun Gaardmandskonens Meddelelseslyst vakt. Hun fortalte da om sin Mand og sine Børn, om Høsten, om Kvæget, Løst og Fast, paa Kryds og Kvær, og Fanny interesserede sig lige saa meget for denne Kones Snak som for sin Læsning. Denne brede Hvile i det Leje, hvori Kristen Povlsens Kones Livsstrøm nu engang var dæmmet ind, den Retskaffenhed, hvormed hun tog hver Pligt op paa sin Vej, gjorde et dulmende Indtryk paa Fanny. Og for Kristen Povlsens Kone var al denne Meddelelse en Motion. Kristen Povlsens Kone kunde ikke saaledes snakke løs med den første den bedste, men Fru Brinckmann var det en Ære at have til Fortrolig.
Det var desuden en dygtig Kone. Havde
