27
Maade tage Anna Holgren om Livet tre Gange i et Par Minuter?
Fanny mærkede, at Graaden pressede hende op i Halsen. Men hun fik Magt over den, thi det Par Sekunder, hvori alt dette foregik i hende, var den unge lang- og krøllokkede Kandidat bleven hyldet med et dæmpet Hurra, der smeltede over i en drillende Latter, af alle de unge Piger, var ilet ned ad den lange Jerntrappe i tre Spring, havde sat Spillet i kaad og lystig Gang, saa Ringene suste gjennem Rummet, mere hurtig ilende, mere glansfuldt dirrende end nogensinde før.
Kaptejn Frick gled ud af Legen, lydløst, uden at gjøre Modstand. Han havde sat sig paa en Bænk under en stor Hybenbusk, tændt sin Cigar paany og knappet sin Vaabenfrakke over den lyseblaa Vest med de mange smaa runde, hvide Knapper.
Kandidat Brinckmann var anderledes med end han. Han legede, som et Barn leger med sine Jævnaldrende. Han var højrød i Hovedet; Øjenkuglerne traadte stærkt ud af Hulningerne, de brune Iriser gnistrede; han lo omkap med Pigerne, pustede stærkere end de, trykkede den graa Hat bagud ned i Nakken, mens Perler rullede ned ad hans hvide Pande.
Hans Iver, hans Ihærdighed var for Fanny som en berusende, frisk Vin. Hun løb, hun
