372
Efter denne Bedrift gik han knejsende om i Stuen, stadig snoende sin mægtige Knevelsbart, uden at Mindet om Don Quijote gjæstede hans Tanker.
XXVIII.
Den blygraa Dags surmulende Lys trængte sparsomt gjennem de nedrullede Gardiners Modstand ind i et stort Værelse paa Proprietær Ulkebøels Gaard. Samme Lys blottede uden Solsmigreri de hæslige Spor af Nattens Svirelag.
Et langt Bord var fuldt af helt eller halv tømte Flasker, ituslaaede og hele, væltede og staaende Glas. Dugen var spættet af Punsch- og Vinpletter, stribet af Cigaraske, der var vældet ud over de overfyldte Askekoppers Rande, blommet af store Plamaser af Sauce og deslige. Tobaksdampen havde fordelt sig til en hæslig, alt opfyldende og gjennemtrængende Luftmasse, afskylig stinkende efter den gradvise Afkøling, efterhaanden som Kakkelovnsvarmen havde fortaget sig, og den fugtige Efteraarsmorgenduft havde boret sig ind i Stuen. Halvtørre Floder af spildte Drikkevarer sivede i Gulvet, adskillige Stole laa med Benene i Vejret. Paa et Par
