— Ja, lige ind i det hede Helvede! sagde Kaptejnen og 10, saa Ruderne klirrede.
— Dæmon! hviskede Fruen, men det er netop interessant.
En af Redningsfolkene sagde til sin Nabo, efterat Parret var gaaet ud:
— Det var et underligt Øjeblik at karesjere i, hvad Kristensen? |
— Aa, den Kaptejn kysser jo altid Piger og Koner i Smug paa mørke Trapper og saadan nogle Steder. Han er kjendt.
Først i Dagligstuen, hvor en Lygte stod . paa Bordet, slap Fru Kamp sin anden,Kaptejn, da denne indstændig opfordrede hende til at lade ham redde Malerier og Kobberstik. Hun hjalp ham som en tro Livsledsagerinde. De forlod først Værelserne, da Luerne slog ned i Apothekets Rum.
XXXI.
Værre Forvirring ude end inde!
Langt om længe, længe efter at en ørkeslos uvedkommende Hob havde fyldt Brandstedet, medte Byens Brandvæsen, kommanderet af Ligkistesnedker, Byraadsmedlem, Kirkeværge og Danebrogsmand Illinger. Han kjendtes paa sin Messing-
