— Ja, lige ind i det hede Helvede! sagde Kaptejnen og 10, saa Ruderne klirrede.
— Dæmon! hviskede Fruen, men det er netop interessant.
En af Redningsfolkene sagde til sin Nabo, efterat Parret var gaaet ud:
— Det var et underligt Øjeblik at karesjere i, hvad Kristensen? |
— Aa, den Kaptejn kysser jo altid Piger og Koner i Smug paa mørke Trapper og saadan nogle Steder. Han er kjendt.
Først i Dagligstuen, hvor en Lygte stod . paa Bordet, slap Fru Kamp sin anden,Kaptejn, da denne indstændig opfordrede hende til at lade ham redde Malerier og Kobberstik. Hun hjalp ham som en tro Livsledsagerinde. De for- lod først Værelserne, da Luerne slog ned i Apo- thekets Rum.
XXXI.
Værre Forvirring ude end inde!
Langt om længe, længe efter at en ørkeslos uvedkommende Hob havde fyldt Brandstedet, medte Byens Brandvæsen, kommanderet af Lig- kistesnedker, Byraadsmedlem, Kirkeværge og Dane- brogsmand Illinger. Han kjendtes paa sin Messing-
