den hele Vej med smaa Afbrydelser, hvori han nikkede til Fanny og Vismann som for at vise dem, at han godt vidste, hvem de var. Mod Kristen Povlsens Kone vendte han først spørgende eller sky Blikke; men, da Fanny en Gang klappede - hende paa Kinden, lod han til at blive beroliget.
XXXII.
Veytaux sur le Lac Leman 3dje Maj 188 ... Kjære Hr. Vismann!
Endnu har jeg ikke som Svar paa Deres Breve og som Tak for alt, hvad De har gjort for at redde et hæderligt Eftermæle for det gamle Apothek, opfyldt Deres Ønske om fra min Haand at erfare Noget om min Bedstefaders sidste Øje- blikke. Det er en kort Fortælling.
Den stakkels gamle Mand sov vel to hele Døgn efter vor Ankomst til Håtellet 1 Kjøben- havn. Da han vaagnede, var han vild. Han talte til Kristen Povlsens Kone i den Tro, at det var hans afdede Hustru, og bad hende synge Sangen:
Kjære Ven! Som en Fugl. der forlader sit Bur, skal jeg sværme med dig i den unge Natur. :
