438
Roder. Sluttelig skal jeg Hilse dem fra alle Børnene ogsaa fra Christen Poulsen, som aldrig er Hjemme, siden han Kjøpte Parsel-Stedet og forbliver jeg kjere Fru Brinkmands lydige og hengivne
Kathrine Poulsen i Tersløv.
XXXIII.
Det havde været en hed Sommerdag og en hed Arbejdsdag for Chokoladefabrikant Vismann. Han havde taget fat trods nogen af sine Arbejdere. Han havde en Sammenkomst med den Sagfører, der havde havt Kancelliraad Prammans Bo under Behandling, og nu kunde det snart blive sluttet. Apothekerprivilegiet og det gamle Apotheks Grund var solgt. Selv havde Vismann kjøbt et Stykke af den gamle Havejord, bygget sig et net lille Hus der og havde lavet det saa, at den gamle Hyld, det Træ, han havde sagt saa brændende et Farvel til den Dag, han blev jaget bort, skyggede hen over dets Façade.
Den gamle Have var udstykket til Byggegrunde. Hus efter Hus rejste sig. En ny Gade var i Færd med at danne sig; der, hvor det
