42
— Nej, det var der ikke Tale om, han sang aldrig.
— Aa hvad, blot ét Vers paa Jydsk.
Bønnen blev almindelig, mere og mere indtrængende og højrøstet.
Kaptejnen satte sig ikke, men akkompagnerede sig, mens han stod for over bøjet og sang eller snarere reciterede Strofen, som han gjengav i vesterjydsk Dialekt:
Den danske Landsoldat han er
som Løven bidsk og grum.
men haver ogsaa Pigen kjær
udi et enligt Rum.
Hans Mod er ej tilfals!
Faldera!
Hans Mod er ej tilfals!
Vi vil en Jernring lægge om vor Fjendes Hals.
Stort Bifald. Kun Fru Kamp og Fanny tav.
V.
Kjøbstaden havde, siden den fik Jernbane, rakt Tunge ud mod Stationen i Form af en lang Gade. Samme Gade var rigtignok ikke brolagt, men til Gjengjæld havde den flere Huse paa to, enkelte paa tre Etager, mens den gamle By endnu maatte trækkes med et Flertal af Enetages Bygninger. Derimod havde den store Arealer
