7
Tre Fuldmægtige.
bred Spaseresti, der begyndte lige ved Byen og udmundede i en Skov paa den anden Side Mosen. Ad denne Gangsti gik de tre Fuldmægtiges Middagstur efter Maden hver evige Dag, til alle Aarstider, hvorledes end Vejret var, og standsede ufravigelig tyve Skridt inde i Skoven. Saa gjordes efter stiltiende Overenskomst Holdt og Omkring, og Vandringen gik ad samme Vej. Jo nærmere de kom til Byen og den atter begyndende Kontortid, des mere sørgmodige blev de, des mere standsede den indholdsløse Samtales svagt rindende Strøm, sivede i enkelte Draaber, til den ganske hendøde, før de skiltes paa Byens Torv for at gaa hver til sit.
I ondt Vejr, i Høstslud og Vintersne, naar Gangstien var halv ufremkommelig, mærkede man, at Amtsfuldmægtig Stam var den stærkeste. Naar Herredsfuldmægtig Klem tavs og langsomt sakkede agterud fra Tremandsgeleddet, maaske med den lumske Bagtanke at vende om, sagde Stam vredt:
"Vil du se, du kommer med i Række."
Saa lystrede Klem, smaabrummende.
Om Sommeren, naar Stam svedte om Panden, saa Baandet om hans graa Hat fik mørkebrune, flammede Pletter, og han bandede Heden, fik Klem Overtaget. Han ytrede:
"Det er noget Snak; Sommer skal være Sommer, hvis der skal være nogen Orden i Naturen, Det er heller ingen Nytte til, at rende Væddeløb, som du gjør, Stam. Lad os bare gaa jævnt!
Klem vilde helst gaa jævnt til enhver Tid,
