197
Kjærestesorg.
faaet maadelig i dansk Stil, fordi jeg havde brugt Ord, som de klassisk Dannede vil have Monopoleneret paa.
Da styrtede jeg mig ud i Livet, og jeg skal nok tvinge mig frem til at faa Anerkjendelse af det Stempel, som Naturen haver sat paa min Pande. Thi, naar jeg en Gang faar Tid, skal jeg opskrive. Tanker, som intet andet Mennesker har havt for mig, og som ingen vil faa efter mig. Ej véd jeg endnu, om det skal være paa den poetiske eller paa den prosaiske Stil. Til jeg faar det afgjort, dølger jeg mig i den ene underordnede Situvation efter den anden …
"Saa, nu er jeg færdig med at malke", sagde Marie.
"Har Du forstaaet mig?" spurgte Niels.
"Aa ja! Du maa alstillens have været en farlig Vrøvlebøvs."
"Brava, Marie!" raabte Niels og rakte Haanden ud mod hende. Hun lo, slog til den og sagde:
"Jeg tør knap røre ved saadan en gevaltig Komediantspillernæve, som saadan kan mase hele Sognet."
Niels var denne Gang ikke sikker paa at læse Anerkjendelse bag Maries "ironiske" Form. Han saâ merkt ned for sig, nærmede sig Søen og brød et stort Siv midt over.
"Skal Du bælle sød Mælk i Dig igjen ligesom en anden Kat?" sagde Marie efter ham.
"Den megen Tale har angrebet mine Brystorganer," sagde Niels, mens han gik hen mod Spanden
