239
Kjærestesorg.
Blære i mit Pibehoved … saadan i Tilgift, siden vi er en Slags Kollegaer i Beværtningsfaget. Hæ, hæ, hæ!"
"Ja, det er ikke for det, for det kunde maaske være klogere, om unge Mads Madsen satte sig inden for, for nu er Alting saa aabent omkring Huset og i Haven, og der er saamænd nok, der ikke under andre Mennesker den bitterste Smule Fortjeneste."
Mads fulgte ind med Konen i den lille tapetserede Stue uden Sofa, blot med tre Træstole og et Bord. Han vilde til at puste Asken fra sit Pibehoved ud paa det gule Flisegulv af ottekantede Mursten, men Konen fik i en Fart med Foden rykket en Spyttebakke hen til ham.
Mads tav, men haanede dette formentlige Snerperi ved indvendig at ræsonnere:
"Saadant noget Skovlebertej tror, at de hører til Embedsstanden."
Han drak langsomt sin Dram og sit Øl i Forventning om, at Konen skulde byde ham en Stopning af Skovløberens Blærepung. Mads saâ den jo hænge paa Pibebrættet gjennem de to aabne Døre og Gangen inde i Familiens stadige Opholdsværelse, der ogsaa var Sovekammer.
Men Konen kom ind med en rødkantet Cigarkasse og sagde, mens hun bød Mads den:
"Det er kuns fem Øre for Stykket."
Mads syntes, at han ikke kunde være andet bekjendt, især siden det var Søndag, end at ryge og betale Cigaren, skjønt han jo nok mente, at det var en tyvebrændt nærig Kælling.
