249
Kjærestesorg.
sove Mandag Morgen. Meget tidlig stod han op og gik ned i Kostalden med sin Hævert under Armen.
Hans Plan var at krybe paa Maven gjennem de tre Baase, og saa pludselig stikke Hæverten ned i Mælkespanden, som Marie sad ved, og saa suge Mælk efter en forfærdelig Maalestok, men drive den ud igjen, saa Intet gik tabt.
Hans Renlighedssans var gaaet tabt under Rusen. Den samme Rus havde ogsaa overdrevet Mads Madsens Forestillinger om et Blikrørs Evne til at bøje sig efter en Elskers Fordringer.
Altsaa — Mads styrede sin Gang til Kostalden. Han havde en Fornemmelse af, at han altid kom for tæt baade mod Stuehusets og Udhusenes hvide Vægge. Han slog til dem med den flade Haand og sagde:
"Vil I se, I kan blive fra mig, I skabede Kram! … Se, hvor han staar og glor," sagde Mads, henvendende sig til Hovedlængen, … se … tror, det hvide Stavær, at han er en Kurfyrste eller en Generalkrigskommissær? … Se, om han kan svare! … Hold Kjæft!"
Hverken Stuelængen eller Udhusene svarede et Ord. Mads sparkede oppositionelt ud mod alle Længer til alle Sider med sine Træsko og gik videre. med Hæverten under den højre Arm. Han saâ gjennem Vinduet, at der var Lys i Kostalden.
Ganske tyst listede han sig hen mod den. Han tog Træskoene under sin venstre Arm. Nu satte han dem lydløst fra sig uden for Døren.
Aa, hvor der var varmt i den Kostald, skjønt
