16
Tre Fuldmægtige.
stemte Klokkeslæt, præcis syv, mødtes Stam og Klem, men Krog kom ikke. De to ventede stiltiende i ti Minutter, saâ forbavsede paa hinanden, ventede hver med sit Uhr i Haanden tre Minuter til, raadslog, om de skulde gaa hen paa Byfogedkontoret og forhøre sig, om Fuldmægtigen muligvis var bleven syg, men det ømmede de sig ved, da det var ganske imod deres Vane at gaa den Vej paa den Tid af Døgnet. Trods en vis Modstand i deres Indre drev den mangeaarige Praxis's Strøm dem ned til Gjæstgivergaarden. Krog var der ikke, havde ikke været der. De to andre sad en Time, vilde ikke være deres Ængstelse bekjendt, søgte at drille hinanden, men Stemningen var som en slappet Stræng, der ikke havde Kraft til at skyde de tarvelige Vittighedspile ud. Det endte med, at Stam foreslog alligevel at forhøre sig om, hvad der var i Vejen med Krog. Klem samtykkede med en langsom Brummen, og Klokken halv ni forlod de Lokalet. Gjæstgiveren fulgte dem ud af Døren med et vemodigt Blik.
"Nu gaar de vist ogsaa paa Komedie og søger Hans Jensens Bondeknejpe under neden Theatret. Ja Menneskene har s'gu Principer nu om Stunder. Hva'?"
Med ethisk Indignation drak han Resterne af de to Fuldmægtiges kun halv tømte Glas, satte sig paa en Stol i en Krog og halvsov, vækkedes en sjælden Gang, naar solide Sinkestøvletrin paa Gaden udenfor syntes at forjætte Gjæsters Ankomst. Men der kom ingen. Lampen over det runde Bord blev
