257
Kjærestesorg.
Denne Gang knyttede han Haanden ud i den vide Verden, hvor hans Medbejler Niels færdedes, og saa sang han:
Nu skal vi kappes om, hvo fø'st
til Maalet monne komme.
Jeg uforsagt uddeler Bø'st.
til Kampen vel er omme.
Da Mads kom ind i Liselysts Gaard, var hans Mod faldet nogle Grader. For Marie, det var saadan en sær Tøs. Hun var ikke saadan til at regne ud, som ellers Fruentimmerne var; hun havde Fornemmelser … ja hille den lynende Syge … de rendte op baade til Sol, Maane og Stjerner! Det var et hejst mærkeligt "Bundefruentømmer", naar man tænke paa, at hun var falden efter jordløse Husmandsfolk langt paa den anden Side Spodsbjerg, langt ud af Kallundborgvejen. Det skulde da være det, at hendes Broder var bleven Slagtersvend i Holbæk. Ka' ské det var derfra, hun havde Fornemmelserne.
"Det var forbandet, jeg ikke tog en Bajer hos Skovløberkællingen for at faa Korasje", tænkte Mads. "For hun havde kanske givet den ganske gratis i Tilgift for det, hun tjente paa Mælken."
Skulde han løbe over igjen og tinge eller betale sig "Bajeren" til? Nej, han vilde "tvinge nør sin Lidenskab".
Hans Expedition havde været saa kortvarig, at Marie endnu stod i det Udhusrum, der baade var Lager for Gartnersager, Pulterkammer og Mælkestue,
