260
Kjærestesorg.
og surt, paa ham som tidligere. Madam Kjeldsen ytrede ogsaa til sin Mand, at Marie vist var kommen lidt til Ro, for hun holdt Peter og Emil saa pænt. Navnlig sørgede hun for, at Peter flittig skiftede Savlesmække.
Mads vandt Mod til en Gang igjen at forsøge at slaa Træskoene to Gange sammen i Springet og var helt fornøjet med, at Marie, uden Smil og uden Surmuleri, sagde til ham:
"Du er en "Bunderad", Mads!"
Han fik Lov til at hjælpe hende med hendes Arbejde uden Protest fra hendes Side: at bære Vand sammen med hende, at kravle op paa en Træstol og hæfte Klemmer paa det vaskede Tøj, der nu, da det var begyndt at blive mildt Frostvejr, hang saa dejlig til Tørring nede i Engen. Det var morsomt at gaa dernede. Nu knagede og fjedrede den let frosne rimhvide Bund under Pigens og Karlens Træsko, og der var lunt dernede. Bakke og Skov tog af for den bidende Vind.
Der skulde være Vask til Jul; og der var ikke Tale om at tage Hjælp til Marie. Selve Vaskeakten skulde naturligvis foregaa om Natten. Lokalet var et lille Rum; i gamle Dage havde det tjent til Bryggers. Det havde et lille Vindue i Gavlen ud mod Søsiden. Lystig brændte Ilden og sendte Skjær gjennem Vinduet ud i Gaarden. I den store indmurede Kjedel buldrede og kogte det saa hyggelig brummende. Emmen væltede sig fugtig hvid gjennem Rummet, der lugtede surt og fugtig. En Tran-
