277
Kjærestesorg.
Aa, han vilde nok sørge, men, naar han fik et Par Bajrer, saa var det forbi.
Marie tog sin Beslutning. Det var Juleaftendags Morgen. Ved Lys fik Madam Kjeldsen sin Kaffe serveret paa Sengen af sin Pige. En Lampe brændte paa Bordet tæt ved den syge Husmoders Hovedgærde. Hendes Mand sad ved samme Bord og benyttede samme Lys til at fuldende Snitningen af en Spirallinie paa to Pilekjæppe, for Emil og Peter skulde have samme Presenter. Listigt skulde hver sin af tjæret Hyssinggarn flettede Snært fæstes til hver sin Pilekjæp. Det kunde blive et Par dejlige Piske, naar blot ikke de D'ævels Unger vilde klippe Øjnene ud paa hinanden, men det sørgede Marie nok for ikke skete.
Marie dyppede Julekagen i sin Madmoders Kaffekop og stak hende hver Bid i Munden. Med et Vræl vaagnede Emil, slog Peter, som laa i samme Seng, i Næse og Mund, saa vaagnede Peter med et endnu værre Vræl; og nu sloges de to Unger som føre Karle.
Kjeldsen var bleven ved at snitte. Han var vis paa, at Marie nok skulde skille hans Smaadrenge ad. Han blev skuffet, da hun blev staaende stille og vedblev at pleje hans Kone. Hun vendte Ryggen til ham. Han saâ paa hendes Nakke. Den var stiv og ubevægelig, som var den livløs.
Kjeldsen bøjede sin lange Hals og Overkrop uden om Bordet, saa han kunde se sin Tjenestepiges belyste Profil. Taarerne trillede ned ad det Øje, han saâ. De skinnede i Lyset som Rosenstenene i
