25
Tre Fuldmægtige.
Klem nikkede og sagde dybere og lavere efter en Pavse:
"Det Bæst!"
Han vilde egentlig have sagt noget stærkere eller pikantere for at overbyde Stam, men maatte give tabt, da intet mere karakteriserende Udtryk vilde give Made for hans Tanke.
VI.
Blege, rødejede, tilredte, som om de havde været paa Svir, i Stedet for at de havde tilbragt en søvnløs Nat i Raseri, bidt i Lagenerne, sparket mod Sengens Benende og Sider, mødtes Stam og Klem fem Minuter før to. Ellers nikkede de gemytlig til hinanden, idag saâ de op og ned ad hinanden og vidste ikke ret, hvorledes de skulde té sig. Endelig brød Stam Tavsheden:
"Skal vi saa ikke have den Middagsmad?"
"Nej", sagde Klem.
Han syntes, at han blev størst, fordi han ikke havde talt først.
"Naa", sagde Stam, "… ja, jeg er lige glad … Hvor er Krog?
"Ha, ha, ha!" lo Klem med en kunstig fremtvungen Latter, nærmede sig til Stam og sagde:
"Har du læst Avisen i Morges?"
"Har du?" spurgte Stam.
"Nej, nej", svarede Klem.