36
Tre Fuldmægtige.
Under denne langsomme Replikvexel trak Klem i Klokkestrængen som et galt Menneske. Hans Ringning maa have være usædvanlig energisk, thi mod god Provinssædvane paa Gjæstgiversteder mødte en Pige strax.
"En … to … tre … fire … fem," talte Klem i en Fart … Fem Dusin Østers og to Flasker Enkechampagne[1].
Den korpulente Madam saâ anerkjendende ud over sit Arbejde paa den sidst talende. Hun rejste sig endog op og fejede Klaveret rent for de Klædningsstykker, som laa ophobede paa det.
"Er den Herre Musikker?" spurgte hun, mens hun blidt afdæmpede sin skrattende kjøbenhavnske Mundart.
"Jeg er det, jeg skal være," svarede Klem med dvask Fornemhed.
"Naa saadan?" sagde den korpulente og nikkede mildt til ham.
Primadonnaen saâ sig om fra den ene til den anden. Krog, hvis Frakke under Madammens Oprydningsproces var gleden ned paa Gulvet, tog den op og trak den langsomt paa. Saa faldt det ham ind, at han ogsaa burde ringe.
"Hvad vil Du bestille?" spurgte Stam.
"Det .... det .... Agerhøns!" raabte han.
"Det findes ikke paa denne Beværtning" bemærkede Stam.
Krog sænkede Hovedet resigneret og mumlede:
- ↑ Veuve Cliquot.
