47
Tre Fuldmægtige.
Næste Aften sad Krog som sædvanlig midt paa første Bænk, Stam paa samme Bænk yderst til højre. Klem var der ikke.
Om Middagen havde Stam og Krog søgt Primadonnaen paa Hotellet, eller hvad man nu skal kalde Hans Jensens Etablissement, med den noble Hensigt at give et nyt Traktement, men Madam Hermansen havde vist først sin Kartoffelnæse, dernæst sin store Haand med Forlovelsesring paa Langfingeren i Døraabningen, tysset og hvisket:
"Hanne maa sove, hun kan'te taale at være saa længe oppe om Aftningen, som hun var i Gaar. God Morgen!"
"Der er vinket af," sagde Stam.
"Det er der," sagde Krog.
Tæppet gik op. Stam og Krog havde lønlig
spejdet hen mod venstre Side til Klems Plads. Han
var ikke kommen, kom heller ikke.
Efter Forestillingens Slutning gik Krog og Stam ad hver sin Side Bygningen rundt, mødtes i Hôtelkorridoren, saâ et Øjeblik noget fjendtlig paa hinanden under Gasblusset, fandt dog, at foreløbig var bevæbnet Nevtralitet den eneste mulige Situation og bankede endrægtig med hver sin Langfingerkno paa Giovanninas Dør.
Madam Hermansen viste sig igjen og var den samme ubøjelige Moder som i Middags.
"Hvor mon Klem er?" spurgte Krog, da han og Stam gik ned ad Trappen.
