49
Tre Fuldmægtige.
Hr. Sørensen tog lidt i Kalothuens Overdel og mumlede:
"Abgestochen! Kan De erindre Visen om Kätchen Renz?"
Han søgte at undgaa videre Forhandling. Krog betvang Hjærtet, som bankede helt op i hans Hals, og spurgte videre:
"Men hvorfor?"
"Ved'et inte. Vilde vel have flere Penge. Det vil jo alle saadanne raa Tøse, som bare bliver engagerede for deres Bentøjs Skyld. Men det er dem, som trækker Hus."
"Hør véd De hvad?" sagde Stam med en truende Mine.
"Ja, jeg skal ikke disputere om den Ting, brummede Hr. Sørensen, for jeg er akkurat lige glad, naar jeg faaer, hvad jeg skal have."
"Og De er Kunster!" sagde Krog.
"Har jeg sagt det?" sagde Sørensen. Men jeg har to Børn at holde i Skole inde i Kjøbenhavn.
"Og De er endda Komiker."
"Man maa være, hvad man har lært. Det maa De vel ogsaa. Jeg har nu lært at vride Ansigter."
"De er ikke lykkelig."
"Har jeg sagt det?"
"De har aldrig troet paa Kunsten?"
"Hvad … om Forladelse … men hvad rager det Dem? Jeg kunde i mine unge Dage være bleven en Elsker, som der var noget at tjene paa, hvis jeg bare havde været tre Tommer højere og ikke havde havt Opstoppernæse …"
