62
Kobbersmeden.
af sit tyske Modersmaal, som han havde glemt, og sit Adoptivlands Sprog, som han aldrig havde lært, sagde han med faa Variationer til vedkommende Dreng, naar han havde reddet ham:
"Kann du seh, din verdammte Bubunge, hvat du er für en Schlingelasen? Du havde kunnet nederdratte i den Schlucht og slaa dich in Schmalle til stor Bedrøvnis for din Fatter und din Mutter. Men jeg skal rüge dich paa den allerniedrichste Del po dich, und so kann du hilsegrüsse dem, som har optrukket dig so schnavs, fra den gamle Mester Zedlitz. For wenn man ingen Moralität har faaet gjennem Optrækkelsen, so maa den priegles paa en paa unmoralisk Manier."
Formaningstalen blev holdt med en stoisk Ro, Delinkventen blev lagt over Kobbersmedens Knæ og modtog af den straffende Retfærdighed i Form af samme Kobbersmeds barkede, sorte, uhyre store Haand et Par lempelige Strambuxslag. Og, mens den frigivne Unge sluskede ned ad Gyden, stod Kobbersmed Zedlitz truende med sin store sorte Pegefinger og gjentog:
"Bemærk dig det om din Fremtits Villie, Hundsvott!"
Af andre Begivenheder, som greb ind i Kobbersmed Zedliz's Stilleliv, var f. Ex. naar fulde Folk forvildede sig ind paa hans Enemærker. Han var selv absolut ædruelig, og en af Hovedsætningerne i hans Filosofi var, at, naar man forbød al Brændevinsbrænding og samtidig blev enig om at benytte det Kobber, der brugtes til Brænderiapparater, til Hus-
