152
Det var ganske givet, at Ildebranden skyldtes Paasættelse. Herfor talte den Omstændighed, at en Straasæk overhældt med Petroleum var stablet op foran Brandlidtes (eneste) Entrédør. Havde han den paagældende Nat opholdt sig i sit Hjem, sovende, vilde hans Liv utvivlsomt have været stedt i alvorlig Fare. Auditøren spurgte, idet han ikke formaaede at aflægge sin skarpe Tone fra Stabsforhørene, om Løjtnant Clermont havde nogen mistænkt for omhandlede Forbrydelse.
Løjtnant Clermont erklærede, at han ingen turde sigte.
Auditøren bemærkede: "Efter hvad jeg under en anden Sag, jeg har den Ære at lede, har erholdt oplyst, skal der ikke herske god Forstaaelse mellem Dem og Deres Folk. De gælder for at være meget nøjeregnende med Forseelser — hvad jo er fuldt korrekt, men som netop i denne Forbindelse har Interesse — og ved enkelte Lejligheder skal De ogsaa have udvist — jeg tør efter Oplysningerne nok sige unødvendig — Strenghed under Øvelserne. Troer eller formoder De, at nogen af Mandskabet i særlig Grad nærer fjendtlige eller hævngerrige Følelser overfor Dem?"
Leo sagde: "Jeg kender kun mine Folk i Egenskab af Soldater. Jeg ved, hvad enhver kan præstere i denne Egenskab. Deres personlige Følelser og Karaktér har jeg ikke indladt mig paa at iagttage. Jeg kan saaledes i denne Henseende ingen Oplysning give."
Auditøren smilede sarkastisk. "Vil De saa
