123
— Ja, sagde den anden: det er, hvad jeg siger, man finder s'gu altid noget Steg langs Landevejene.
Frøkenen fra Østkysten vendte sig:
— Hvor boer den Pottemager? spurgte hun. Og Cyclisterne langede ind paa Damerne.
Alle Badegæsterne drak Kaffe i Dagligstuen og i den store Spisestue, hvis Døre stod aabne til Gangen. Tømmerhandleren bød Inspecteuren og Hr. Lindegaard paa Cognac. Fru Rasmussen, der med Fruen fra Østkysten holdt sig nær ved Døraabningen, sagde, idet Borgmesterens Pige passerede:
— Ja, der er jo Folk, som holder af at vise, at de kan.
Den gamle Enkefrue sad i Sofaen i Dagligstuen, mens Datteren hviskede til hende:
— Jo, gjør Du det, min Pige, sagde hun: det er morsomt.
Den lille Datter gik gjennem Stuerne, ved sin Stok. Midt paa Trappen mødte hun Christian, der pilede hende forbi foran en lang mager Person. Christian røg ind til Fryants:
— Det er Konsulen, sagde han.
— Hvilken Konsul, spurgte Hr. Fryant.
— Det er Therkildsen, sagde Christian.
— Hvem? sagde Generalkonsulen.
— Aa, sagde Johnny: dér kjøbte vi Syltetøjet.
— Lad den Mand komme ind, sagde Hr. Fryant.
