30
Doktoren, der stadigt tænkte paa Sommergæsterne og »Udsigterne«, men som tog det hele roligt, som han havde taget alting fra den Dag, han efter ti Aars Studium opnaaede Medicinsk Examen med tredie Karakter, sagde:
— Priserne lokker dem nok.
Brasen virrede lidt med sit Sælhunde-Hoved:
— Men hvad bliver der saa ud af det? sagde han:
— Hvad kan man gi'e, Doktor, for de to, halvtreds, naar de først giver sig til at æd'?
— Det er Mængden, der gjør det, sagde Doktoren.
— Ja, er det? kom det fra Brasen, hvem Eftertanke gjorde lav og langsom i Mælet.
— Men hvor mange har De Plads til? spurgte Doktoren.
— Jeg mener jo til treds, saadan for Nattelej'.
— Til Treds, ogsaa med Sengklæder? Det gav næsten et Sæt i Doktoren. Han kjendte de seks Brasenske Vintersenge, hvor han, der var Ungkarl, undertiden havde haft Besøg fra Aalborg og andetsteds: Der var ikke et overflødigt Dun i Vintersengene. Og mens han rejste sig og lo, sagde Lægen:
— Ja, naar de bare kommer til at ligge blødt, saa gaar det saagu nok, Brasen.
Brasen, der saá lidt uvist op paa ham — Doktoren, han vilde jo nu naturligvis ogsaa helst tro paa »Tanken«, for den vilde jo give noget — sagde:
