34
Hun gik videre over Gangen ind i Portværelserne. De var nu de kønneste. De polstrede Møbler var mat-røde og i Dørene hang der blaa Forhæng. Dem havde de nu altid haft, ligefra den Tid, de blev gift og flyttede ind paa »Skovvang«. Men da var de Gardiner i Dagligstuen.
Paa én Gang løb Fru Brasen ned.
Hun var kommet i Tanker om Gartneren. Hun kunde sende Bud efter Asparges. De kunde altid holde sig, i Sand. Og dér skyldte de ikke noget.
Da Fruen kom ned i Gaarden, raabte hun paa Jens, som var Bydrengen:
— Han kunde stikk' ned ad Gaden, for — det var jo osse sandt — Slagter Andersen var der vel endnu:
— Kig ind til Westerby's, raabte hun efter Jens: for dér bier han læng'.
Slagter Andersen var med Køretøjet naaet til Manufakturhandler Rist.
Foran Manufakturhandleren standsede han ellers ikke. Hr. Rist, der saá ud, som bestod han kun af sine egne Klæder, var med Familie og Husstand Vegetarianere.
Butiksvinduerne var fyldte med ophængte Badehaandklæder og Voxdugshætter.
Slagter Andersen slog lidt ud med Haanden mod de mange Baderekvisitter og sagde:
— De hænger der.
Hr. Rist, der stod i sin Dør, sagde:
— De hænger og bliver gule.
Og lidt efter tilføjede han, ti Hr. Rist
