ANDET AFSNIT
DET DAGLIGE LIV I HJEMMET
HJEMMETS TONE. For den Ene betyder Ordet Hjem det Sted, som ligger Hjertet nærmest, den Havn, hvorhen man tyer under Livets Kampe og Skuffelser, sikker paa at finde Trøst og Hvile. For den Anden vil Hjemmet kun sige: En nødvendig Station paa den daglige Ørkenvandring gennem Forlystelserne og Forretningerne, det Sted, hvor man spiser og sover, klæder sig om, saa nogenlunde ligegyldig for, hvor det findes, og hvor ofte det skifter Sted.
Naar Hjemmet føles som et saadant blot og bart Opholdssted i Stunder, hvor ikke noget andet og mere underholdende frembød sig, saa kan man være temmelig sikker paa, at der har været og er en Mangel ved den daglige Omgangstone. Forældrene og især Moderen har ikke forstaaet at skabe en Helligdom for sine Børn ud af en Række Værelser, en Følelse, som er noget af det mest dybtgaaende i Menneskers Hjerter ganske uafhængigt af de ydre Kaar. Det er tidt om smaa beskedne og lavloftede Stuer, at de uforglemmeligste Minder og de kærligste Tanker samler sig, hvorimod Livet i prægtige Højenloftssale kan lade Hjertet koldt, fordi der, trods al ydre Glans, savnedes det, der giver Næring til Hjertet og Følelsen. Ligesom det kan ske, at der ikke er Musik i Huset et Sted, hvor der spilles den hele Dag, saa kan der i et Hjem savnes den evig klingende Tone af Skønhed og Livets Glæde.
