Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/72

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

66

opfattet som Mangel paa Dannelse. Begyndelsesbogstaverne til indenlandske Ordenstegn bliver som oftest vedføjet Navnet udenpaa Breve, saasom R. af D. Dm. (Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand). Dog begynder denne taabelige Skik at forsvinde. Drejer det sig om Skrivelser, der er Privatlivet uvedkommende, gør dem da saa koncise og kortfattede som muligt, og bland aldrig personlige og udenforstaaende Ting ind i dem. Jo klarere og kortere de er affattede, jo større er Udsigten til, at et Resultat opnaas.

Herrer underskriver sig som bekendt til Fremmede: Ærbødigst N. N. og til Damer af deres Bekendtskabskreds: Deres ærbødigst hengivne N. N.

Damer bruger endnu ikke Formen „Ærbødigst“ trods den efterstræbte Lighed med Mændene paa alle Punkter. Til Fremmede anvendes da gærne Formen: Forbindtligst eller Venligst Deres X. Y.

Skriver man til en Adressat, der er En fuldstændig ukendt, bruger man som Overskrift kun Navnet Hr. (Titel eller Bestilling) N. N. eller Fru X. Y.

Søg i Privatbreve at finde en lidt mindre banal Over- og Underskrift end Kære N. N. og Deres hengivne X. Y.

Vær varsom med at skrive til Folk paa aabne Brevkort. Mange synes ikke om det.

Naar De modtager et Brev, mens De har Gæster eller selv er Gæst, kan De ikke lukke det op, før De er alene. I hvert fald maa De sige: „Tillader De“, før De læser det. Det kan være en sand Tantaluskval at sidde og se paa et uaabnet Brev, som man véd indeholder en vigtig Meddelelse, mens der snakkes om ligegyldige Ting, men man maa holde Stand.

Husk aldrig at aabne Andres Breve, selv ikke De-