Nota.
Efterat Arrestanten, Thomas Thomasen Bisps Hustrue, Maren Justdatter, den 23de Juni f. A. ved Døden var afgaaet og den 28de s. M. var begraven, gjorde Forvalter Plesner under 2den Juli næstefter Anmeldelse til Stedets Dommer om, at efter Rygtet skulde bemeldte Afdøde af sin Mand ved Gift være ombragt, og at der fandtes mistænkelige Omstændigheder, som bestyrkede dette Rygtes Sandhed. I Anledning heraf blev under 3die s. M optaget et Forhør, som fortsattes Natten igjennem og næste Dag, hvorunder Arrestanten strax tilstod Forbrydelsen, og gav om sammes Anledning og Udførelse en fuldstændig Forklaring, hvis Indhold er følgende: Arrestanten havde i 16 Aar levet i Ægteskab med ovennævnte sin Hustru, uden at der, hvilket af Arrestantens Sjelesørger, Amtsprovst Jansen, er bevidnet, og af flere Vidner er forklaret, havde fundet nogen Uenighed eller ond Forligelse Sted mellem disse Ægtefolk; ja Førstnævnte har endog i Attest yttret, at Hustruen havde for ham roest Arrestanten som en omhyggelig Ægtefælle og anseet sig ret lykkelig med ham. Omtrent et Aar før Forbrydelsen skeete, havde Arrestanten, efter sin Forklaring, fattet mere end almindelig Fortrolighed til og Godhed for en hos ham værende Tjenestepige, den under Sagen ogsaa Tiltalte, Anne Magarethe Christensdatter, hvilken Tilbøielighed Tid efter anden tiltog saaledes,