312 i- Pio. Om Fremstillingen af Verbernes Béjning i franske Skolegramm.
Résoudre; résous, résolvons; résolu-s; résolu,-e (ell. résous). Absoudre og dissoudre har kun Perf. Partc. paa -sous, -soute. Lire; lis, lisons; lu -s; lu,-e. Plaire; plais, plaisons; plu-B; plu,-e. Saaledes ogsaa Taire. Connaltre; connais, connaissons; connu-s; connu,-e. Saaledes gaar Paraitre og Paltre. Croltre; crots, croissons; cru-s; cru,-e. Defekti«: Tistre; Perf. Partcp. tlssu.
Aldeles anomale i deres Præteritumsdahnelse : Vivre; vis, vivons; vécu-s; vécu,-e. NaHre; nais, naissons; naqui-s; né,-e. Étre; suis, es, est, sommes, étes, sont; sois, soyons; étais; étant; serai; fu-s; été,-e.
Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter.
Af Sophus Bugge.
Tillæg og Rettelser til förste Artikel.
Gallehus.
S. 219, Anm. 1. Uagtet Suffixet inga vistnok, som jeg bar ytret, oprindelig bestaar af to Led in og ga, saa synes dog Bevidstheden derom tabt i de germanske Sprog, og jeg tror derfor nu, at i Afledninger paa inga af Stammer paa an, f. Eks. HOLTINGA, Stammens an ved Dissimilation er trængt ud foran Suffixet, allsaa HOLTINGA for HOLTANINGA.
S. 221. TAWIDO. ō i ubetonet Endestavelse bliver i Oldn. til kort a (lagða), ligesom oldn. húsbóndi nu i norske Bygdemaal udtales huspan.
Tune.
Jeg har nævnt enkelte (meget uvæsentlige) formentlige Ufuldkommenheder ved den af Stephens udgivne Tegning af
