udtrykkes; vilde man paa den anden Side tage Formen med I som den oprindeligere, saa vilde Skrivemaaden HAlDn savne til strækkelig Analogi (li den ved Skrivemaaden HAERU Istaby i Modsætning til ERILAr Varnum, Lindholm betegnede Udtale er vistnok knyttet til R). Dog vil jeg ikke lægge megen Vægt paa Forskjellen mellem HAIDr og HIDEr; man kunde deri sé elt af de liere Tegn paa, at de blekingske Indskrr. overhoved tilhore et senere Trin, uden at derfor de to her behandlede Indskrr. kom til at staa i et væsentlig andet Forhold end Istaby-Indskr. Men efter HAIDr luiger RUNORONU og efter HIDEr loker RUNGNO. Her ligger det vistnok nær at formode, at Rune risteren istedenfor Rrv+X+Jt har ment Rft+fc+fc (saaledes alt Munch); men selv om vi indsætte dette, er der paa én Gang en underlig Lighed og Ulighed mellem RUNORONU og RUNONO: Ligheden paatrænger sig uvilkaarlig, men det synes uforklarligt, hvorledes ett og samme Ord kan optræde i de to anf6rte Former, ti at RO i Udtalen saaledes kan trænges ud, er ved det Sprog trin, som f. Eks. Tune- og Varnum-lndskrr. tilhore, ikke vel tænkeligt; og til en Skrivfeil vil man dog n6dig tage sin Til flugt. Lignende Tvil vækkes, naar vi sammenligne HAERAMALAUSr B. med HERAMALASAr S.; Skrivemaaden HAER i Modsætning til HER har vistnok sit Sidestykke i HAERU Istaby i Modsætning til ERILAr Varnum Lindholm, og man vil ogsaa uden Betænkelighed kunne antage, at Stentofte-Indskr. paa ett Sted foran Nominativsmærket har bevaret Stammens udlydende A, der ellers i de blekingske Indskrr. i Nomin. er tabt. Men derimod synes Forholdet mellem Formerne MALAUS og MALAS uforklarligt.
B. a 4 ender med ARAGEU, som gjenflndes paa S. a6; men derefter fOlger i den sidstnævnte Indskrift VM. Den nærmeste Udvei til at forklare disse Bogstaver synes at være den, som Stephens har sdgt, at tage M som Begyndelsesbogstav til et Ord, der fortsættes i den forste af de horizontale (om vendte) Linjer, uagtet Skriftens Anordning kun lidet synes at tale for denne Opfatning; hvis den var rigtig, vilde ARAGEUW S. være = ARAGEU B. ; ogsaa dette Forhold synes mig lidt betænkeligt, uden at jeg dog tor lægge Vægt derpaa. Hvis der imod WM var Begyndelsesbogstaver til Ord, som ikke var skrevne ud , saa vilde vi her have at kjæmpe med eiendommelige Vanskeligheder, som vi ikke kunde vente at overvinde.
Endnu skal jeg fremhæve et Par Besynderligheder ved
