Side:To Tidsaldre.djvu/207

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

189

første, er reist til England, mine Fættere og Cousiner, Ferdinand Vallers Søskende, ere døde eller bosatte langt herfra ….

Men, afbrød Lusard: Ferdinand Valler, som jo desværre ogsaa er død, efterlod han sig ikke Kone og Børn?

Konen, svarede Commerceraaden, døde førend han , og af Børn havde de kun een Datter, som blev gift med en Dansk, og levede med ham her i Landet. Han var Fabrik-Eier, og hed Bergland. Det var, paa hans Død at sige, en Vindbeutel og Projectmager, der satte sin Kones Formue til og vilde have efterladt hende og deres Barn i Armod, om ikke hendes Fader, der forgjæves havde hjalpet Svigersønnen saalænge han kunde, havde været saa fornuftig at bestemme, at Alt, hvad han efterlod sig, skulde sættes paa Livrente for Datteren. Deraf levede hun meget honnet her i Byen, indtil for faa Aar siden, da hun døde. Det var en vakker Kone.

— Men hun havde Børn, siger du?

— Ja en Søn.

— Hvor er da han?

— Han er, saavidt jeg veed, for et Aars Tid siden reist til Schweitz, for at søge sin Lykke derovre, hvor han har Familie. Det er et daarligt Menneske, en Nar ligesom Faderen, men et ypperligt Hoved.