196
Commerceraaden formildede noget sin Tone og svarede: Dersom jeg kan faae ham fat imorgen Formiddag, saa kan jeg invitere ham til at spise her til Middag.
— Kan han ikke komme her iaften? Jeg længes efter at see ham.
— Jeg veed ikke, om jeg kan træffe ham, og om han vil være saa høflig at komme nok engang idag.
— Gjør dit Bedste, jeg beder dig.
Commerceraaden gik hen til Kaffebordet, hvor Mariane stod, og idet han selv tog sin Kop og tømte den, gav han Mariane Tegn til at følge ham, og forlod Værelset. Da de vare komne ud i Entreen, tog han venlig sin Datter under Hagen og sagde: Hør, min Pige! sørg for, at Alting bliver lidt net og ziirligt iaften. Vor Gjæst er vistnok ikke vant til at gjøre noget stort Aftensmaaltid, men lad dog det Hele være lidt elegant. Du veed nok Besked.
— Jeg skal spørge Moder, men jeg veed, hendes Huusholdningspenge …
Han afbrød hende: Der har du Penge, men du behøver ikke at fortælle Moder det. Gjør det nu saa godt muligt, efter din egen Smag.
Han gik, men vendte om, og sagde smilende: Jeg saae ogsaa gjerne, at du klædte dig om, og gjorde dig
