200
— Fremmede! Og det sagde De mig ikke iaftes.
— Jeg vidste det ikke. Det er en Herre, der er ankommen her til Byen, En af Vallers Familie.
— En Herre af Hr. Vallers Familie! Det er nok en smuk gammel Philister!
— Der seer De hans Kort.
— For Satan! hvad er det for en fremmed Fugl? hvor kommer han fra?
— Det er en rig Godseier, smuk og elegant, en Adelsmand af fransk Extraction.
— Naa! Saa har De da i Guds Navn faaet en ny Courtiseur, nu kan vi Andre pakke ind.
— Aa urimelig Snak!
— Urimelig! Nei jeg kjender nok Dem. Nu roquetterer De med ham paa det Voldsomste. Nu henvender De al Tale til ham og vender Ryggen til os Andre, der maae sidde som Skumpelskud. Men jeg vil ogsaa lade mig hænge, ifald jeg sætter min Fod her i Huset, førend jeg erfarer, at den Trækfugl er fløiet væk med de andre Vildgjæs.
Fruen sagde med vred Tone: Hvad feiler Dem? Er De ved Dem selv eller ikke? Skylder jeg Dem Regnskab for, hvem jeg taler med eller ikke? Er De maaskee min Elsker? Har jeg nogensinde indladt mig i fortroligt Forhold til Dem eller Nogen? Er der mindste Skygge paa mig eller mit Rygte?