Side:To Tidsaldre.djvu/250

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

232

Eller som Actor mod det nærværende, bemærkede den føromtalte Herre.

Ja, ja, svarede Dalund med et godmodigt Smiil: I begge Tilfælde kan et Ord formeget let løbe med.

Uagtet den Varme, hvormed denne Dispute var bleven ført, havde Dalund dog ikke været saa høirøstet, at hans Tale havde forhindret det øvrige Selskab fra i smaa Grupper at deeltage i separate Conversationer, uden at lade sig forstyrre af den Samtale, hvortil kun den nærmeste Omgivelse lyttede. Fru Valler, som hørte til denne, sagde sagte til Lusard: Det var godt, den lange Præken fik Ende. Den Dalund er ret et utaaleligt Menneske. Saa gammel som han er, saa umoralsk er han endnu. Hans egen Historie er nok ikke meget opbyggelig. Jeg vil ikke indlade mig i den Materie, men man behøver ellers ikke at gaae udenfor dette Huus eller denne Familie for at finde saadanne Scandaler i de Tider, han forsvarer, at man ikke engang kan være bekjendt at omtale dem.

Lusard taug, men tænkte ved sig selv: Enten maa denne Kone være aldeles ubekjendt med mine Forældres Historie, eller hun har en slet Tone. Jeg vil antage det Første.

Efterat Kassen var serveret, fatte Fruen sig, efter Anmodning af Flere i Selskabet, til Pianofortet og foredrog en stor og vanskelig Composition med megen