277
Gaden; vi fulgtes saa trolig med hinanden ved Auctionen.
Den unge Mand lettede paa Hatten uden at svare.
Lusard vedblev: Uagtet det, af private Grunde, var mig særdeles kjært at blive Eier af den Bog, som vi opdreve for hinanden, og som jeg ikke havde opgivet for den dobbelte Priis, faa gjør det mig dog ondt, at en Anden, som naturligviis maa have havt en lignende Interesse, har maattet overlade mig den.
Den Ubekjendte svarede med en Stemme, som Lusard troede at gjenkjende: Det skal ikke gjøre Dem ondt, thi ærligt talt var det en Daarlighed af mig at indlade mig i en Bekostning, der forholdsviis overgik min Evne, men jeg havde en barnagtig, en næsten overtroisk Begjærlighed efter at eie denne Bog. Ja hvorfor tør jeg ikke sige en barnlig Kjærlighed til den, eftersom dens Forfatter var min Bedstefader?
— Hvad hører jeg! Er De Bergland? En Dattersøn af Ferdinand Valler?
— Ja jeg er Ferdinand Bergland. Er mit ubetydelige Navn Dem bekjendt.
— Ja tilvisse! De er min Slægtning, som jeg længe har søgt, fordi jeg anseer ham som mig nærmest af alle Mine. Mit Navn er Lusard de Montalbert.
Den unge Mand tog Hatten af og fæstede sine Øine med et ubeskriveligt Udtryk paa den Talende, der
