13
sige det, at forlade sit Land i Nøden. Om man saae sin Fodeby beleiret og brændende, vilde man da blive udenfor den? Vilde man ikke styrte sig i Flammerne hellere end redde sin egen usle Person? Skulde man forlade sin Ven i Nøden?
Ja, svarede Advocaten: dersom min Ven var gaaet fra Forstanden og vilde dræbe mig, saa gik jeg rigtig afveien for ham.
Nei, nei, sagde Grossereren: Alt Dette er vist ikke Tilfældet med vore franske Venner; tvertimod, jeg var forleden tilstede, da En af vore berømte Frihedsmænd i deres Nærværelse sagde om Grouvelle, at han ikke besad nok Energie, at han ikke værdigt nok repræsenterede Republiken; og de af hans Landsmænd, som vare tilstede, taug stille eller indrømmede Sandheden.
Hm! sagde Advocaten: Saameget vil jeg idetmindste paastaae, at om det ikke egenlig strengt kan siges, at han repræsenterer Republiken, saa repræsenterer han værdigen den franske Nation fra dens elskværdige Side, og vi skulde være Republiken Tak skyldig, at den har sendt os en Mand af dette Slags, og ikke En fra dens vilde Centrum.
Ferdinand sagde: Jeg vil ikke forsvare alle denne strenge Regjerings Handlinger, men kraftige Forholdsregler vare dog saa høist nødvendige i dette arme Land, omspændt af Fiender udenfra og Forrædere i det Indre.
