hageligheder, eller at det var noget Ondt i at bære disse Farver.
Madame Baller klappede hendes Kind og sagde venligt: Nei kjære Barn! Der er intet Ondt i Noget af hvad du siger eller tænker, men hvad disse saameget omtalte Farver angaaer, saa ønskede jeg dog, at du ikke vilde bære dem i Selskab eller andensteds end her hjemme. Imorgen kunne vi sagtens ikke uden Ubeha- geligheder undgaae at bære Noget deraf. Jeg skal vel forstaae at anbringe Lidt af disse Baand, uden at det skal falde i Øinene Denne Rulle Baand tager jeg. Al Resten er dit; men brug det, som jeg har sagt.
Maa jeg have alt Dette? udbrød Claudine: Dette deilige Belte! dette Tørklæde, disse Baand! Altsammen? O Tak, bedste Tante! Du er saa god! Ak, jeg er saa lyksalig i dit Huus! Alle de deilige Fornøielser, som jeg alle mine Dage forgjæves har sukket efter: Baller, Comedier og saa meget Andet, det har jeg rigelig nydt hos dig, og endda opveier al den Herlighed endnu ikke de behagelige Selskaber herhjemme. Jeg græder mine Øine ud, naar jeg skal herfra, naar min Tante Malfred kommer hjem fra sin Reise til Efteraaret, og jeg skal til hende igjen. Hun er saa streng og urimelig.
— Men kjære Claudine! du maa erindre hvad du dog skylder hende. Som et fader- og moderløst Barn
