Svar og Impromtus maa væe i frisk Minde hos de faa Nulevende, der have kjendt ham under hans Ophold her i Landet, [1] svarede med det ham eiendommelige fine Smiil: Vel vilde Mademoiselle Claudine som Frihedens Gudinde formaae at begeistre for Friheden, medens hun med det Samme berøvede Individerne den.
Den unge Pige følte sig usigelig lykkelig ved al
- ↑ En lille Prøve paa dette hans Talent kunne vi ikke nægte
os den Fornøielse her at afskrive efter Hukommelsen,
saaledes som det i hiin Tid fandtes aftrykt med hosføiet
Oversættelse i en lille dansk Digtsamling, der nu er
forglemt indtil Navnet. Dette virkelige Impromtu har sin
Oprindelse fra en Spadseregang i en Have, hvorved en
Dame bad Grouvelle sige hende en passende Inscription
til en lille Statue, som der fandtes, og som forestillede et
nøgent Barn med et Hjerte i Haanden, hvorpaa han øieblikkelig
opgav hende følgende Linier:
N’offrant qu’ un coeur à la beauté,
Nu comme la vérité,
Sans armes comme l’innocence,
Sans ailes comme la constance,
Tel fut l’amour dans l’âge d’or,
On ne le trouve plus, mais on le cherche encor.Dette lille Vers lyder i Rahbeks Oversættelse saaledes:
Som Sandhed nøgen, han kun Hjertet Skjønhed bringer,
Som Uskyld vaabenløs, som Troskab uden Vinger,
Saa, Elskov, var i gyldne Alder du,
Man finder dig ei meer, men søger dig endnu.
