58
See, hvor smukt de brogede Blomster klæde om hans mørke, lokkede Haar!
Ak! sukkede Lusard: Blomsterne snoe sig med Uvillie om en Soldats Hoved; han maa nedtræde dem paa sin møisomme Vei, og til Straf bliver ingen Blomsterkrands ham tildeel.
Dog naar han vender hjem til sin Arne, svarede Claudine.
Med straalende Øine udbrød Lusard: Af Kjærlighedens og Skjønhedens Haand! Ja dertil ville vi sætte vort Haab. Hvilken lykkelig Aften er dog denne! Det er, som vi helligholdt en Fest i Grækenlands skjønne Dage. Luften er mild, Viinløvet slynger sig rundt om vor Løvhytte. Vore Hoveder ere krandsede med Blomster. Ja her ere Guder tilstede. Som en Libation til Phoebus, Digtekunstens Fader, helder jeg herved mit Bæger Viin ud paa Jorden.
Claudine raabte overgiven: Og jeg mit for den milde Luna, som seer herind til os.
Og jeg, udbrød Ferdinand, for den lille Gud Amor, hans Moder sidder der paa Himlen og betragter os.
Det var blevet silde. Ferdinand lavede sig til at tage hjem. Pludselig sagde han: Hillemænd! Jeg har skammelig glemt, at Onkel har leveret mig et Brev, han
