Side:UfR.1917B.1 Frantz Dahl - Ugeskrift for Retsvæsen (1867-1916) og dets forgængere.pdf/26

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

26

at Tilregnelse af ubetydelige Værdier undtages fra Tyvsbehandling[1]. Angaaende Spørgsmaalet om, hvorvidt Straffelovens § 245 er anvendelig paa Striketrusler hævdede C. Ussing, at det laa i Kontraktsfrihedsprincipet, at saavel den direkte som den indirekte Trusel om Passivitet er legitim[2]. At Straffelovens § 254 ved en kommende Straffelovsrevision enten burde forsvinde eller dog undergaa en væsentlig Forandring, udtalte Axel Møller[3], medens R. S. Gram gav Bidrag til Fastsættelsen af Omraadet for § 257[4]. Den i Teorien, særlig af Nellemann og Goos, omtvistede § 123 fortolkedes af N. Lassen derhen, at den rammer de bevidst lovstridige Dommerhandlinger, som foretages af Partiskhed[5].

Om Fængselsretten og Kriminalstatistikken have Forfattere som Stener Grundtvig, Eyvind Olrik, Thorkil Fussing, A. Schou o. a. taget Ordet[6]. Af fremmed Straffelovgivning blev det norske Udkast til Straffelov af 22de Maj 1902 gennemgaaet af Munch-Petersen[7]. Den internationale kriminalistiske Forening skildredes af F. Rüdinger[8].

Medens Statsretten som saadan ikke har været Genstand for nogen videnskabelig Ostrakisme fra »Ugeskriftet«s Side, have Bidragene baade for Forfatnings- og Forvaltningsrettens Vedkommende dog næsten naturnødvendig maattet staa i anden Linie. Under større litterære Breddegrader kræver Forvaltningrettens vidtforgrenede Rige Specialtidsskrifter til Tilfredsstillelse af dets praktiske og teoretiske Behov.

Af historisk Interesse er C. W. Westrup's Fremstiling af den engelske Grundlovs Genesis[9]. C. C. Heilesen gav en Oversigt over den danske Grundlov af 5te Juni 1915[10], medens Otto Liebe baade historisk og de lege ferenda drøftede Problemerne, om Folkerepræsentationens Sammensætning[11]. Spørgsmaalet om Valgret og Valgpligt optoges af

  1. U. f. R. 1872 S. 817.
  2. U. f. R. 1898 S. 481, jfr. ogsaa Ussing om offentlige Strikemeddelelser U. f. R. 1910 B S. 273.
  3. U. f. R. 1911 B S. 37.
  4. U. f. R. 1901 S. 135.
  5. U. f. R. 1879 S. 849.
  6. Jfr. f. Ex. U. f. R. 1889 S. 465, U. f. R. 1907 B S. 161 og 181, U. f. R. 1913 B S. 177. U. f. R. 1903 A S. 356.
  7. U. f. R. 1897 S. 1 og 17.
  8. U. f. R. 1914 B S. 13.
  9. U. f. R. 1913 B S. 58, 70, 84.
  10. U. f. R. 1915 B S. 177.
  11. U. f. R. 1887 S. 481. Om Folkerepræsentationen i Finland se Eduard Ørström i U. f. R. 1907 B S. 121.