1058
- Hjemsendelse af Forbrydere, der have været indsatte i Straffeanstalter.
- Hjemsendelse af Børn, der ere fødte i eller medbragte til Straffeanstalter eller Arrester, naar de blive 1 Aar gamle.
- Hjemsendelse af Udlændinge, der ere dømte til Udviisning.
- Hjemsendelse af Personer, der ere blottede for Reiselegitimation eller mangle Subsistensmidler.
Vi skulle nu nærmere behandle disse Tilfælde hvert for sig.
1. Bestemmelserne om Fattiges Hjemsendelse findes i P1. om Fattigvæsenet af 14 Decbr. 1810 §§ 1—9, jvf. Fdg. 24 Jan. 1844 § 11. Herefter skulle Fattige ɔ: de Personer, som falde det offenlige Fattigvæsen til Byrde, ordentligviis forsørges paa deres Forsørgelsessted, jvf. Rglm. 5 Juli 1843 f. K. § 14, f. L. § 18, men Hjemsendelsen fra det Sted, hvor Vedkommende er bleven trængende til offenlig Understøttelse, maa ikke iværksættes, forinden det ved Brevvexling er bragt paa det Rene, hvor han er forsorgelsesberettiget. Opholdskommunen kan imidlertid kun ansees berettiget til at forlange Hjemsendelsen iværksat, naar Vedkommende er trængende til vedvarende, fast Understøttelse, altsaa ikke blot fordi han trænger til en midlertidig Hjælp, f. Ex. i Sygdomstilfælde, paa Grund af Familiefaderens Indkaldelse til militær Tjeneste (Mskr. 3 Aug. 1854), eller deslige; og kun under den samme Betingelse kan Forsørgelseskommunen fordre Hjemsendelsen foranstaltet. Den Fattige kan under denne Betingelse ikke modsætte sig Hjemsendelsen, men der bør dog fra Fattigvæsenets Side vises Humanitet mod Vedkommende med Hensyn til Udøvelsen af dets Ret til at begjære Hjemsendelsen, og saafremt den Fattige paa Opholdsstedet staaer i Forhold, der give en Trediemand Ret til at kræve hans Nærværelse, f. Ex. i Tyendeforhold eller deslige, kan Hjemsendelsen ei fordres iværksat, forinden disse Forhold ere lovlig løste. Saafremt den Fattige
