1060
idømte offenligt Arbeide. Denne Bestemmelse, som efter de Forandringer, der ved den senere Straffelovgivning ere foregaaede med Hensyn til Straffen for de 2 nævnte Forbrydelser, nu kun vilde finde Anvendelse i ringe Omfang, og navnlig aldeles ikke med Hensyn til Løsgængeri, eftersom Straffen for denne Forseelse ifølge Lov 3 Marts 1860 ikke kan stige til Offenligt Arbeide, har Praxis været tilbøielig til at give en mere udstrakt Anvendelse, og det bliver saaledes at undersøge, hvorvidt Hjemsendelse kan komme til Anvendelse deels med Hensyn til Personer, som have været inddømte i Straffeanstalter for andre Forbrydelser end Tyveri og Løsgængeri, deels med Hensyn til Personer, som have gjort sig skyldige i de nævnte Forbrydelser, men ere ansete med anden Straf end offenligt Arbeide.
Hvad det første Spørgsmaal angaaer, findes der vel i Lovgivningen enkelte Spor, som kunde tyde paa, at Hjemsendelse maatte komme til Anvendelse paa Personer, som have været ansete med Strafarbeide, uden Hensyn til, for hvilken Forbrydelse de ere straffede. Saaledes foreskriver en ældre Fundats for Viborg Tugthuus af 14 Novbr. 1743 Kap. IV § 3 Hjemsendelse med Hensyn til de i bemeldte Anstalt Indsatte, uden Hensyn til for hvilken Forbrydelse de vare straffede, og den gaaer i sin Iver for at skaane Opholdsstedets Fattigvæsen eller rettere for at forebygge de skadelige Virkninger af de Udgaaedes vedvarende Samkvem med de i Tugthuset tilbageblevne Personer, saavidt, at den endog paabyder Bortsendelse (uvist hvorhen) af de i Viborg hjemmehørende eller fra Viborg inddømte Forbrydere. Ligeledes kunde man fra den Omstændighed, at Kanc.-Cirk. 30 Sept. 1820 og 31 Mai 1834, der foreskrive, at der ved Forbryderes Indsendelse til Straffeanstalterne skal medfølge Oplysning om deres Forsørgelsessted, ikke have indskrænket denne Forskrift til det Tilfælde, at Paagjældende er straffet for en af de i Pl. 14 Decbr. 1810 nævnte Forbrydelser, muligen søge et Argument for en udvidet Anvendelighed af Hjemsendelsen. Men efter de tydelige Ord
