Antaget, at en Debitor, der pas Grund at formeentlig Udeblivelse med Benten var sagsøgt til at indfrie en Panteobligation, og om hvem det var givet, at ban jevnlig forinden Forfaldsdagen til Creditor bavde indbetalt Summer, der tilsammen langt overstege det omhandlede Rentebeleb, for at frie sig for Sagsmaalet maatte godtgjøre Urigtigheden at Creditors Anbringende om, at saadanne lndbetalinger alene bavde havt Hensyn til andet Mellemværende
Antaget, at den i en jydsk Panteobligation indeholdte Beetemmelee, at Renterne skulde erlægges med Halvdelen i »hver Juni og hver December Termini«, maatte forstaaes saaledee, at der ved »Juni Termin« var sigtet til den for Jylland ved Fdg. 22 Sept. 1786, jfr. Rescr. 30 Marts 1792 § 7 foreskrevne Omslagstermin fra 13—24 Juni, medens der ved »December Termin« derimod var sigtet til den almindelige Omslagstermin fra 11te til 18de December. — Antaget, at det efter den senere Lovgivning maa forudsaattes, at der i Nørrejylland Intet kan være til Hinder for en contractmæssig Vedtagelse at 11 Juni som Termin
Spørgsmaal om en Debitors Forpligtelse til at indfrie sin Gjæld efter en Obligation, hvori han havde forpligtet sig til at betale »enten paa engang eller ved successive Afdrag, som jeg kan faae Evne dertil«
Antaget, at en Mand, der paa Livstid havde leiet en Jordlod at dennes dengang i Sognet boende Eiere, ikke kunde være pligtig at erlægge Leien paa et længere fraliggende Sted, og at det altsaa, naar Eieren boede andetsteds, maatte være dennes Sag enten at afkræve ham Beløbet eller give ham Leillghed til at betale der, hvor Betalingen skulde erlægges
Antaget, at en af en enkelt at tvende Overformyndere i Overformynderlets Navn udstedt Qvitterlng ikke uden den Andens Medunderskrift kunde forbinde Overformynderiet, samt at det i saa Henseende maatte blive uden Indflydelse, om ogsaa den anden Overformynder maatte have bemyndiget sin Collega til one at udfærdige saadanne Documenter
