130
der overgik en Tiltalt for Tyveri, og han nu 3die Gang findes skyldig i samme Forbrydelse, uden at et saadant Tidsrum er forløbet, siden han udstod Straffen efter den 2den Dom, skal han da dømmes for 2den eller 3die Gang? Naar han fremdeles var under 18 Aar, dengang den 1ste Dom overgik ham, men derimod har naaet en ældre Alder inden den 2den Dom faldt, skal hiin da holdes ude af Beregningen, eller skal han dømmes for 3die Gang? Og endelig, naar han 1ste Gang dømtes for Bedrageri — eller en anden Forbrydelse, som havde Gjentagelsesvirkning efter Fdg. 1840 § 79, men ikke efter Straffeloven —, derefter for Tyveri er dømt som for denne Forbrydelse 2den Gang begaaet, og nu atter findes skyldig i Tyveri, skal man da gjøre gjældende, at han ikke vilde være bleven dømt som for 2den Gang Tyveri, hvis Straffeloven havde gjældt, da den Dom afsagdes, eller skal man lægge Eftertrykket paa den sidste Dom alene og sige, at den skal betragtes som om den var lovligt afsagt efter den nye Lov, saa at Forbryderen nu dømmes som for 3die Gang?
Efter den hele Aand, der gaaer gjennem den nye Straffelov, maatte man vistnok vente, at Afgjørelsen i dise Tilfælde skete saaledes, at det første Alternativ, det mildere Resultat, kom til Anvendelse. Efterat Loven nemlig har erkjendt, at en Tiltalt ikke skal behandles efter Reglerne om Gjentagelse, hvis der er gaaet over 10 Aar siden han udstod straffen, eller hvis han, da den første Dom overgik ham, var under 18 Aar, eller hvis den tidligere Forbrydelse var af en anden, om end beslægtet Art — Bedrageri, medens han nu er skyldig i Tyveri —, synes den ogsaa at maatte ville, at ældre Domme, der stride mod disse nye, i en rigtigere Opfattelse grundede Regler, skulle ganske holdes ude af Beregningen. Det synes fremdeles at Forbryderen maatte være stillet paa samme Maade i Forhold til hiin ældre Dom, hvad enten han kommer ind under den nye Lovs Herredømme, uden i Mellemtiden at være bleven straffet for 2den Gang, eller en saadan ældre Dom
